CeroMedia - Professionel hjemmeside

Puma Cup, påsken 2010:


Deltagere: Morten Gisselmann, Kai Frostholm, Bjarne Simonsen, Henrik Lund, Paw Jakobsen, Steffen H Sørensen og Benny Davidsen.

Der var engang påsken nærmede sig, året var 2010 og datoen var den 1. april. Som nogen sikkert tror nu, så er det ikke en aprilsnar ;-)
Vanen tro mødtes de fleste ved den mægtige dommerpåsætter PIA HANSEN, hvorfra der var afgang til MCD (MCDonalds i Stilling red.).
Som i de forgangne eventyr, skulle den værste sult lige stilles (nok lidt for mange løgringe).

Så var der afgang mod Støvring og Puma Cup ….. nej, nej, nej,  der var ingen lille bette missekat der, kun en masse forventningsfulde trænere og spillere, der så frem til en masse god håndbold og nogle gode dommere ( lad mig sige det som det er: vi i HKØ gjorde en rigtig fin indsats ).
Selvfølgelig har vi jo Steffen, som altid er god for en lille overraskelse eller to. Det startede med han var blevet påsat til samme kampe som Bjarne, hvilket afstedkom, at han fik lidt mindre at dømme, men hvad f….. han var forsynet med Iphone og PSP, så helt galt gik det ikke.

Vi lagde ud med nogle U16 kampe torsdag aften og fik taget fint hul på stævnet. Og som så mange andre gange stod den på en lille en og et spil kort bagefter, det var der vi fandt ud af at Benny er den perfekte makker i whist, lige meget hvor mange gange undertegnede trak ham med ned, sad han bare med et stort smil på ;-).

Fredag morgen startede kl. 6 da de ”Gamle” åbenbart ikke kan sove længere, af sted til mange kampe, der skulle dømmes fredag. Og som sagt før, her er det Steffen, der kommer ind i billedet: dømmer nogle fine kampe men glemmer sine sko i Støvring Hallen. Og som sidste år så kan der ikke klages over mad og indkvartering, dog skal lige nævnes vi ingen t-shirt fik i år, da de ikke havde taget højde for at U16 herre bruger XL.

Som vores stævneleder sagde: han spurgte en af de små svenske drenge (ca. 2 meter og 1,5 meter over skulderen ganske normale størrelse i Sverige) hvad de fik at spise. Det viste han ikke lige, men de spiste op. Igen en hyggelig aften fredag lidt tidligere i seng end dagen før. Lørdag startede lige som fredag allttt for tidligt, tror vi næste år skal have lavet det således at de ældste sover tættest på døren både af hensyn til deres renden på potten om natten og når de ikke kan sove om morgenen. Mange kampe blev dømt og konstruktive samtaler med både trænere og forældre (alle er jo ikke nødvendigvis enige om alt) og lidt ros fik vi da af flere trænere og spillere. Efter et par lange dage med mange kampe, blev der sluttet af med en god gang mad og dessert inden vi ca. kl. 19.45 drog mod Horsens igen.

Herfra skal lyde en stor tak til alle dommerne fra HKØ, der deltog og til stævneledelsen med håb om at vi frem over også kan få lov at være med ;-)

Med sportslig hilsen
Henrik Lund

Link til billeder fra Puma Cup 2010:
Puma Cup 2010